 |
|
Uddrag af rapporten Fremtidens Fødevareforsyning. KU 2008.
Det samlede antibiotikaforbrug til svin er steget med omkring 36 % fra 2001 til 2007, mens antallet af producerede svin i samme periode er steget med ca. 13 %. Stigningen i svineproduktionen kan således kun forklare lidt over en tredjedel af stigningen i antibiotikaforbruget til svin. Den mest anvendte type antibiotika til svin er tetracykliner, og en stor del af stigningen i antibiotikaforbruget til svin skyldes en ca. 100 % og 50 % stigning i antal behandlinger med tetracykliner per slagtesvin henholdsvis so og en ca. 70 % stigning i antal behandlinger per fravænningsgris. Parallelt med det øgede forbrug af tetracykliner er også forekomsten af resistens mod tetracykliner i Salmonella Typhimurium (S. Typhimurium) fra svin steget støt [10]. Også forbruget af bredspektrede cephalosporiner er steget gradvist fra 2001 til 2007, og forbrugsmønsteret tyder på, at anvendelsen gennem årene er ændret fra en lejlighedsvis til en mere systematisk anvendelse i en ret stor del af produktionen [10]. Selv om den forbrugte mængde af cephalosporiner til svin stadig er relativt lav, er der allerede fundet cephalosporinresistente S. Typhimurium og Escherichia coli (E. coli) bl.a. fra svin. Forekomsten af resistens mod cephalosporiner har været er stigende siden 2004 [10], og i 2007-2008 blev cephalosporinresistens fundet i raske dyr og svinekød [74]. Udviklingen er meget uønsket, da bredspektrede cephalosporiner regnes blandt de antibiotika, hvor resistens særligt søges undgået. Forbruget af fluoroquinoloner til svin er blevet meget lavt (tæt på nul), efter at restriktionerne på brugen af stoffet til husdyr er blevet skærpet. Tidligere er der i resistensovervågningen fundet resistens mod fluoroquinoloner i E. coli fra svin, men i 2007 blev resistens mod den-ne antibiotikatype ikke påvist [10]. I projektet QUALYSAFE blev antibiotikaforbruget i 2007 opgjort for besætninger med konventionelle svin, frilandssvin og økologiske svin [78]. Der blev i VetStat-registeret registreret et forbrug af antibiotika i 95 % af de konventionelle besætninger og i 93 % af frilandsbesætningerne, mens der i halvdelen af de økologiske besætninger slet ikke var registreret antibiotikaforbrug (Figur 1.13). De fleste antibiotikatyper blev brugt af færrest besætninger i den økologiske produktion; det gjaldt lincosamider, makrolider, simple penicilliner, tetracykliner og særligt øvrige antibiotika (hovedsageligt pleuromutiliner) (Figur 1.14). Forskellen mellem forbruget i de tre produktionstyper var meget stor for en del antibiotika, mens andre kun blev anvendt i få eller ingen besætninger uanset produktionstype, heriblandt den kritisk vigtige antibiotikatype fluoroquinoloner [78].
Der blev også brugt færrest doser antibiotika pr. produceret slagtesvin i de økologiske besætninger (0,2 doser), mens der blev brugt flest doser i de konventionelle besætninger (knap 3 doser). Antallet af doser, der blev brugt i frilandsbesætningerne, lå mellem forbruget i de to øvrige produktionstyper med 2 doser pr. produceret slagtesvin [78], hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet i 2007 på ca. 2,2 doser pr. produceret slagtesvin [74]. Se hele rapporten her |
